Udfordring & Inspiration.

”NEW giver mig noget, jeg har ledt efter! Jeg bliver udfordret og inspireret både personligt og i forhold til at drive en sund forretning. Udfordring og inspiration kommer ikke mindst fra de seje erhvervskvinder, jeg har fået adgang til at sparre og dele med. Og Christina puffer, lokker og sparker for at nå sin ambition med os”

KIRSTINE BERGENHOLTZ, VP & HR DIREKTØR AT COPENHAGEN AIRPORTS A/S

NEW gør en forskel.

”NEW gør en forskel. NEW skaber nye bevidstheder og solid grounding i en verden fuld af forandring, fuld af nye forretningsmodeller og nye ledelsesdimensioner. NEW tager afsæt i dig og din mentale kapacitet, bringer forretningsudvikling i spil med den teknologiske udvikling og bæredygtighed som markante nedslagspunkter og inspirerer mig til endnu større holistisk indsigt og selvindsigt. Jeg bliver udfordret på min nytænkning og på mit mod – godt krydret med vise indspark fra alle NEW’erne. TAK”

HELLE OLUND VILLUMSEN, CEO, KAPACITET A/S

Tillid & Engagement.

"Bæredygtighed handler både om klima, forretningsudvikling og om mennesker, og NEW favner dem alle tre. Christina er en enestående facilitator og inspirator, som også kan skabe tillid, engagement og nærvær i det virtuelle rum.”
MARIT HVITHAMAR RYSTRØM, LEADING SENIOR ADVISOR, DI

Giver Energi.

”At vælge NEW-møderne til, også i en travl hverdag, giver altid energi og nye perspektiver, som kan bruges både i hverdagssituationer i mit lederskab, og helt inderst inde. Selv online formår Christina og de andre NEW’ere at skabe et intimt rum, hvor vi alle får noget med hjem.”  
CHRISTINA BUSK, MILJØPOLITISK CHEF, PLASTINDUSTRIEN

Betyder Meget.

”På den ledelsesmæssige del får jeg nye vinkler og sparringer, som gør godt for mig i en global ledelsesmæssig kontekst. På det personlige plan bliver jeg udfordret på min tænkning og på mine vaner. Det gør at jeg passer bedre på mig selv i en travl hverdag. De 2 sider, gør faktisk at NEW betyder rigtig meget for mig”.

LENA MUNK, V.P. GLOBAL RA/QA, RADIOMETER MEDICAL (A DANAHER COMPANY)

Modigt & Kompetent.

"Sparring i NEW er en helt anderledes oplevelse. Du møder kompetente ledere, der genkender og forstår dine arbejdsdilemmaer. De er ikke bange for at udfordre dig alt imens de er støttende og skubber dig - kærligt. Det er givende, både at sidde i den varme stol og give varme videre til den næste i stolen. Christina faciliterer modigt og kompetent sessionerne. Hun tør lede an med alle aktuelle emner om ledelse og kvinder.
Fra jord yoga til blå ledelse. Jeg turde først ikke. Nu gør jeg. Tør du?.."

KAMILLA ENGGAARD HAVE, PROJECT VICE PRESIDENT, NOVO NORDISK

 

Krop, Sjæl & Intellekt.

”NEW er faglig inspiration og personlig udvikling for både krop, sjæl og intellekt. Christina formår at kombinere højt fagligt niveau med indsigt og mod til at udfordre os og gør hvert møde inspirerende og magisk”. 

KRISTINE BUSCH, HR PARTNER, MICROSOFT

Nytænkende & Autentisk.

”NEW er et livgivende og modigt netværk, der udfordrer på alle planer. Det er energifyldt, nytænkende, autentisk og vidtrækkende – udover din egen daglige og faglige sfære. De skønne NEWere giver til fællesskabet med deres visdom, mod og hjertelighed, og du går fra hver seance opløftet og klogere - både på verden og dig selv.”

ANNE THERESE SCHULTZ-PETERSEN, ORGANISATIONS- OG LEDELSESKONSULENT I LEDELSESSEKRETARIATET, FINANSFORBUNDET

Investering i Ledelse.

”At investere i at udvikle sin ledelse kræver, at man lytter. Det tager tid. Med NEW vælger vi at give os selv og hinanden den tid. For en lille stund insisterer vi på, at langsomhed får plads. Inspiration og læring kommer derigennem... ikke blot til os som kloge ord, men gennem alle vores sanser. Det har vi og vores fælles fremtid brug for”.

KATIA DUPRET, HEAD OF STUDIES, MASTER IN SOCIAL ENTREPRENEURSHIP / PROJECT LEAD, SOCIALLY INNOVATIVE KNOWLEDGE WORK (SIW), ROSKILDE UNIVERSITY

Værdiskabende.

”Både personligt og forretningsmæssigt betyder NEW, at 1+1 igen og igen bliver 11.  Som i dig, din personlige udfordring, og (mindst) 11 værdiskabende erfaringer fra andre NEW kvinder, som repræsenterer vidt forskellige dele af forretningslivet. Det dybe fortrolige kendskab, som opstår mellem deltagerne i de enkelte NEW grupper og professionel, nærværende og omstillingsparat ledelse fra Christina Ø - der mestrer alt fra virtuelle møder på flere kanaler til gåtursmøder i naturen - betyder netværket også lykkes under COVID-19 restriktioner.”   
DORTE GLENSVIG, GREEN BUSINESS DEVELOPMENT DIRECTOR, DANMARKS GRØNNE INVESTERINGSFOND

Fortroligt Ledelsesrum.

“For mig er New et fantastisk givende rum – både professionelt og personligt. Det er et fortroligt ledelsesrum med kvalificerede indlæg, nuancerede diskussioner og inspirerende netværks- medlemmer – alt sammen sat ind i en top aktuel dagsorden bl.a. omkring FNs verdens mål, bæredygtighed og klima-forandringer, men også de mere bevidstheds-orienterende aspekter af ledelse.

Det er godt faciliteret af Christina, der med energi, lyst til at skabe en bedre verden - bedre ledere! - altid sætter niveaet højt. Under covid-19 er New det netværk, hvor jeg har fået mest ud af mine virtuelle møder! Andre kunne lære noget af Christinas evne til at facilitere digitalt og samtidig skabe et ekstremt nærværende rum. Personligt har New netværket skærpet nogle nye sider af min egen ledelse. Jeg er blevet mere bevidst - og især det regenerative lederskab har bidraget positivt til udviklingen af mit eget bud på bæredygtig ledelse. “
TANYA LINDKVIST, PROGRAMCHEF, DANSK ARKITEKTUR CENTER

Aldrig ens :-)

“NEW er det mest relevante, nytænkende og værdigivende netværk, jeg har været en del af. Det er netværket for kompetente, modige og uhøjtidelige kvinder med højt fagligt og personligt niveau. I NEW udfordrer og støtter vi hinanden i at videreudvikle os som autentiske ledere.

Christina sætter rammen og spiller skæve, udfordrende perspektiver på banen, så vi både kommer omkring løsninger på verdens og hverdagens udfordringer. Og så er jeg personligt vild med, at møderne altid er energi-givende og fyldt med overraskelser, men aldrig ens :-)”

METTE GYDE MØLLER, HEAD OF INNOVATION & NEW MEMBER SERVICES, DANSK INDUSTRI

Booster Refleksionen.

“NEW er for mig i sandhed et meningsfyldt netværk. En grobund både ledelsesmæssigt og personligt. NEW er en rejse ind i en verden, som du mangler at udforske, fyldt med overraskelser og givende gensyn. Christina tør facilitere møder, der både er provokerende og overraskende. Deltagerne er horisontudvidende kloge kvinder fra alle egne og brancher. Den synergicocktail booster refleksionen, og bringer indsigtsfulde aha-oplevelser – lige til at tage handling på.”

KAREN TOUBORG, SENIOR DIRECTOR GROUP ENVIRONMENT, HEALTH & SAFETY, GRUNDFOS HOLDING A/S

Begejstret Handlekraft.

”Lige nu i denne tid har vi særligt brug for at mærke menneskeligt og professionelt nærvær, som rækker ud over den daglige lille coronaboble.

Og som mennesker og ledere har vi virkelig brug for at være i generøse fællesskaber, hvor vi lufter tanker og ideer frit i bestræbelsen på at udvikle nye, bæredygtige løsninger. 

Det findes i NEW! Selv på Zoom formidler Christina et givende nærvær og begejstret handlekraft”

KIRSTEN BRAGH, SENIOR PARTNER, ACTION LAB APS OG AGILE BUSINESS ACADEMY

Søde, Sjove, Generøse.

”I New finder man fællesskab med en strålende perlerække af hardcore dygtige, søde, sjove og generøse ledere og oplægsholdere, og man går altid – altid! – klogere hjem.”

ANNE KRISTINE GROSBØLL, FAGLIG LEDER NATIONAL KOORDINATION, SOCIALSTYRELSEN I DANMARK

Mit ledernetværk i NEW tilbyder mig et fællesskab med dygtige kvindelige ledere, som tilstræber en holistisk tilgang, herunder en inklusion af de feminine perspektiver i ledelse.

Omsorg for vores fælles verden er afsættet for vores ambition og opgave og vi inspireres af metoder og tilgange der gør os i stand til at supplere vores ledelsesfaglighed, så vi bidrager til bæredygtige løsninger, uanset hvilken branche vi er i og uanset hvilken kerneopgave vi har ansvaret for.

Hvis jeg skal lykkes med min ledelses opgave og med at bidrage til den globale eller nationale dagsorden, som min velfærdsopgave er en del af, så kræver det hele tiden at jeg udvikler mit syn på det samfund og den verden som min opgave skal kunne spejles i.

Det får jeg inspiration til i NEW. Der er både meget højt til loftet når vi drøfter vores muligheder for at sætte aftryk for eftertiden og når vi giver hinanden sparring på dagligdags udfordringer i vores lederliv.

Christina er indbegrebet af positiv energi, nærvær, engagement og egne visioner, som hun efterlever i sine programmer til os i NEW og i hendes eget hverdagsliv.

METTE VEDSMAND, VICEDIREKTØR, SOCIALFORVALTNINGEN