2020

Et helt særligt år. Fra Dyrehaven til Zoom til Bloxhub.

Sikken et år 2020. Vi havde dog en række virkelig fine og meningsfyldte møder, om det var i Frederiksberg Have, Dyrehaven, på Teams eller Zoom og sågar et fysisk stormøde i august hos Bloxhub.

 
Frederiksberg Have1.jpg

”…nærværende og omstillingsparat ledelse fra Christina Ø - der mestrer alt fra virtuelle møder på flere kanaler til gåtursmøder i naturen - betyder netværket også lykkes under COVID-19 restriktioner.”   
DORTE GLENSVIG, GREEN BUSINESS DEVELOPMENT DIRECTOR, DANMARKS GRØNNE INVESTERINGSFOND

I August mødtes vi fysisk hos Bloxhub. Juhuu. Glade afsprittede og i behørig afstand.

Det var et af de møder hvor NEW’erne havde forberedt sig hen over sommeren. Bøgerne vi var omkring var bl.a. The Future We Choose, Regenerative Leadership og Green Swans.

Er du til at dykke mere ned i materialet omkring bæredygtig/regenerative ledelse, er en del af inspiration samlet i denne artikel

Pro-Action Café

Og så havde vi Pro-Action Café hvor 5 NEW’ere pitchede deres idé/kald/projekt. Og vi alle cirkulerede rundt og gav dem ”der var på” sparring af 3 omgange:

1). Hvad er spørgsmålet bag spørgsmålet / formålet bag formålet?

2). Giv en lynkort præsentation af projektet og lad de nye omkring bordet umiddelbart sige, hvad der mangler og hvad der kunne løfte projektet til nye højder?

3). Projektholder fortæller hvad hun lige nu i real time lærer om sig selv og sit projekt. Hvad er på spil bagom projektet og i hendes situation som der er brug for at kigge på og tage alvorligt? Hvad er det første/ næste konkrete tiltag. Og hvad har du brug for hjælp til? Dem rundt om bordet bidrager til konstruktivt at samle og gøre projektet klar til at tage næste skridt, bygge og tilbyde indsigt der kan være til hjælp.

På NEW mødet hos Bloxhub havde vi også stor glæde af besøg fra Novozymes, af Innovation Officer Ida Krogh Sjöholm.